Hjortø

Hjortø

Tekst og foto: Johnni Balslev

Den lille færge Hjortøboen smyger sig ind mellem Ærøfærgerne og sin forgænger postbåden Hjortø i Svendborg Havn.



Mænd der har tabt deres hjerte

Postbåden Hjortø er i dag et velholdt museumsskib, der er en pryd for Svendborg Havn. Den har plads til 8 passagerer. Båden blev bygget på Rantzausminde Baadeværft i 1954. Hjortø sejlede først mellem Svendborg og Ærøskøbing og fra 1969 mellem Hjortø og Vornæs på Taasinge. Postbåden var i alle årene helt frem til 2004 ejet af postfører Jørgen Greve Rasmussen.

De, der færdes i havnen, hører ofte den skønne lyd af den 1-cylindrede Hundested Glødehovedsmotor fra 1972. Dunk, dunk, dunk. Nogle vil genkende lyden fra de fiskerbåde, der engang lå langs kajerne i vores havnebyer.

Båden tilhører i dag Svendborg Museum, mens vedligeholdelsen er overladt til Hjortø Bådelaug og en flok fuldvoksne mænd, der har tabt deres hjerte til den fine båd.


0

Passagerer på Hjortøboen

0

Fastboende indbyggere

0

Øens størrelse i kvkm

0

Hjortøboens makshastighed (knob)

Træk stikket ud

Den mere moderne Hjortøboen har en fast fartplan om sommeren med et ben til Skarø, ellers kan den tilkaldes uden for sæsonen.

Den har plads til 12 passagerer, en bil og nogle cykler. Turen ud til Hjortø tager en time. 

Vi sejler ud forbi de mange gamle sejlskibe langs Træskibsbroen med dekorative pakhuse i baggrunden. Kigget ind til den kridhvide Skt. Jørgens Kirke mellem grønne træer under Svendborgsundbroen bliver man aldrig træt af. Her ligger en stor del af A.P. Møller-familien begravet.



Vi får rigeligt med tid til at beundrer de mange flotte villaer og bygninger langs Rantzausminde. Hjortøboen fra 1976 sejler kun omkring 9 knob. Vi passerer det flot beliggende luksushotel Stella Maris og straks efter den gamle Kogtved Søfartsskole. Skolen er nedlagt, men dannede for få år siden rammen om optagelserne til TV-serien om Radio Mercur.

Vi har en ung tysk mand med ombord på Hjortøboen. Han har blot tænkt sig at trække stikket ud og nyde stilheden på Hjortø. Netop den afstresning de små øer er så gode til at levere.


Alt har ændret sig

Der er et gammelt og et nyt hus på havnen på Hjortø. Det nye rummer nydelige sanitærer installationer og det gamle et fint lille museum. Her får vi et indblik i den skæbne, der har ramt mange af de små øer. Skolen, købmanden, møllen, mejeriet. Alt er nedlagt. En gang boede der over 60 mennesker på Hjortø. I dag er der 4 fastboende plus nogle flere om sommeren.

Det er muligt at slå sig ned på den lille teltplads ved havnen, eller overnatte i de nye shelters samme sted. Alle fornødenheder skal medbringes. Der er dog bad, toilet og el-stik på havnen.


Naturen er den samme





Hjortø er en meget flad ø med et højeste punkt på 3,5 meter. Øen er sikret med diger. Diger der har været gennembrudt mange gange i øens historie. På den kun knap 1kvkm store Hjortø er man aldrig langt fra havet. 

Den tålmodige kan nyde naturen med de sjældne klokkefrøer, havørnen i luften og harer, der suser over markerne. I dag afgræsses de braklagte marker af 55 stk Herreford-kvæg fra Taasinge. De transporteres hvert år over med kvægprammen Yrsa.

Den vestlige del af øen er et fuglereservat uden adgang fra 1. marts til 15. juli. Ellers kan man gå helt ud på spidsen og nyde fuglelivet eller kigge på færge- og sejlskibstrækket gennem Højestene-løbet.

Herude mod vest ser vi den vingeløse Hjortø Mølle. Møllen fra 1870 tjente oprindeligt som både pumpeværk og kornmølle. Allerede i 1950 bliver den imidlertid omdannet til sommerbolig.


Der bor en mand i et fuglehus

Oppe i byen på Pejdenoret 1 kan du købe farverige fuglehuse hos Arne Lund. Eller "Katzen Kinos" som jeg har set dem kaldet i Tyskland. 

- På fuglehusfabrikken er der 18-20 mand i ledelsen og én medarbejder. Man kan endda købe et af husene, når medarbejderen ikke er ude at fiske eller spiller popmusik, som Arne Lund selv præsenterer sin virksomhed. En virksomhed der har til huse i øens gamle købmandsforretning. 

Men Arne Lund kan andet end bygge fuglehuse. Han er en glimrende musiker og sangskriver med dybe rødder i 1960'erne. Selv siger han, at et af de første oversættelsesprogrammer til computere fik hans navn galt i halsen og gav ham navnet Arena Luanda. Det er så den platform, han arbejder ud fra med nye pladeudgivelser og samarbejde med andre musikere.

Nogle vil huske Arne Lund fra Opvaavni og Black Batmen.

Med en fasankoks gennemtrængende lyd i ørene og et smil på læben vender vi tilbage til havnen og Hjortøboen. Vi så iøvrigt ingen levende hjorte på Hjortø. Kun to af træ på havnen. 





Du kan se mere på Hjortøs glimrende hjemmeside hjorto.dk.


;